Fakta om plastik og miljøet – hvad er op og ned i debatten?
Hos Poul Willumsen fremstiller vi produkter af plastik – primært polystyren og akryl (standard og recycled).
Tidens store interesse for miljøet medfører ofte en debat om materialet plastik.
Vi ved, at mange mennesker betragter plastik som:
- Miljøskadeligt
- CO2-belastende
- Et kemisk materiale, der ender i naturen og verdenshavene
MEN fakta er, at alternativerne til plastik ikke altid er godt for miljøet.
Ifølge forskningsprojekter fra Heriot-Watt University i Skotland i 2010 og 2018, vil en verden uden plast faktisk vil øge energiforbruget med 57% og CO2-udslippet med 61%.
Genanvendelse
73% af al plastik i EU genanvendes eller energiudnyttes, blandt andet til emballage og i byggeriet, hvor det bliver brugt som eksempelvis energibesparende isolering og til fremstilling af solceller. Hvert kilo genanvendt plast bevirker 2 kilo mindre CO2-udslip end hvis plasten ikke blev genanvendt.
Hos Poul Willumsen genanvender vi også plast. Vi opkøber granulat af brugt plast fra andre virksomheder og bruger det til at fremstille sparebøsser og nøgleringe i recycled materiale – til stor glæde for vores miljøbevidste kunder. Herudover genanvender vi vores eget overskudsmateriale til at fremstille andre produkter.
Vi udleder ikke plastik pellets i naturen
Vi er medlem af Operation Clean Sweep, hvilket forpligter os til 100% at undgå spild af plastikpellets i naturen – et projekt som vi naturligvis bakker op om, da vi allerede før medlemskabet undgik spild af pellets.
Vores produkter er ikke éngangsprodukter. Det er langtidsholdbare produkter. Derfor vil de ikke blive efterladt af forbrugerne i naturen i modsætning til f.eks. plastikposer, engangsbestik og fødevareemballage.
Eksempelvis får en sparegris typisk plads i hjemmene i gennem mange år, og det giver god mening at fremstille den i plastik, da dette er meget mindre energikrævende end at fremstille en sparegris af keramik.
Europæisk produktion er din garanti for kontrol og forbrugerbeskyttelse
Vi producerer alle vores produkter i Holland, og er dermed underlagt EU´s strikse lovgivning på kemiområdet, som sikrer, at produkterne ikke udgør en risiko for forbrugeres helbred.
Meget billige plastikvarer, som bliver produceret uden for EU, er ikke underlagt den samme myndighedskontrol.
Kilde: Plastindustrien
(Brancheforeningen for danske plastvirksomheder)